2 4. marts
 


Presse
Pressemeddelelser, billeder og information

Press Photos

- Portraits
- Group Photos 
- Children
- Spectacular costumes 
- Funny costumes
- Crowds

Dansk
- Pressemeddelelser
- Om Karneval i
  Aalborg

English
- Press releases
- About Carnival in
  Aalborg

Deutsch
- Pressemeldungen - Über Karneval in Aalborg

Norsk
- Pressemeldinger
- Om karneval i Aalborg

Español
- Noticias de prensa
- Sobre el carnaval de Aalborg
 
 
 
 
 

Du er her:  Forside > Presse > Pressemeddelelser 2010 >Carrus navalis optog byder foråret velkommen

Carrus Navalis optog byder foråret velkommen

Udgivet d. 24. marts 2010

 

Lørdag den 27. marts kl. 11-13 smider Karneval i Aalborg de sidste rester af vinteren i hi, med hede rytmer, vuggende hofter og kanonslag der nok skal sprænge de sidste istapper.

Efter en lang vinter med alt for meget sne, kan man nu se de første forårsblomster kigge frem fra den stadig kolde jord. Det tyder på, at det for denne gang er slut med vintersjap, glatte veje og snerydning. Karneval i Aalborg hjælper kulden og de stadig mange bunker af sne helt væk, med karnevalsoptoget Carrus Navalis, der nok skal skræmme mørket og onde ånder langt væk.

Traditionsrigt og symbolfyldt
Carrus Navalis optoget i Aalborg går helt tilbage til 1989 og er med reference til en årtusinder gammel tradition. Optoget ligger hvert år tæt på forårsjævndøgn.
Forrest i optoget går Dunkelfolket sammen med klokkemænd og koner og fejer mørket væk. Herefter kommer båden Carrus Navalis, hvor Kaptajnen sammen med sine matroser giver ’landkrabberne’ hvad de har godt af. Båden ’bryder isen’ og fejrer lysets sejr over den mørke vinter, og samtidig hilser en ny begyndelse på året velkommen. Bag båden går plovmanden og såmanden, som sammen sår liv og forår i jorden. For at jorden kan spire, kommer en tro kopi af solvognen bag plovmanden og såmanden. Optogets bagtrop bliver fuldendt af afrogruppen Vimoroz og sambagruppen Poco Loco, som danser og spiller forårets lys velkommen under hele optoget.
Der kommer ekstra tryk på den afrikansk inspirerede karnevalsgruppe Vimoroz, da master drummer Abraham Kwabena Mensah, fra den afrikanske danse- og trommegruppe African Footprint International, hjælper med at skabe hede sambarytmer. Undervejs i optoget vil Kanonlauget skyde foråret ind med et ordentligt brag.

Carrus Navalis løber af stablen nu på lørdag, så kom og oplev, når Karneval i Aalborg i samarbejde med Dunkelfolket, Poco Loco, Vimoroz og Kanonlauget byder foråret velkommen.

Ruten
Optoget starter kl. 11.00 ved Gravensgade à Bispensgade à Nytorv à Slotsgade à Bredgade à Nørregade à Østergravensgade à Søndergade (pause 11.50)
Optoget starter igen 12.15 fra Søndergade à Bredgade à Algade à Østerågade à Bispensgade à Gravensgade og slutter kl. 13.00

For yderligere oplysning kontakt:
Klaus Bystrup
Koordinator
Karneval i Aalborg
Tlf:98 13 72 11
Mobil:24 48 13 06
klaus@karnevaliaalborg.dk
www.karnevaliaalborg.dk



 

Carrus Navalis 2010
Foråret blev skudt i gang med Carrus Navalis optoget gennem byen.

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17