| Battle of
Carnival Bands er en dyst mellem internationale
karnevalsgrupper. Op mod 20 inviterede grupper dyster her om den
eftertragtede titel som "Årets bedste karnevalsgruppe".
Generel information
De indbudte
internationale karnevalsgrupper dyster om at blive kåret som årets
karnevalsgruppe i Aalborg. Grupperne bedømmes både på sceneshow og på
optræden i paraden
i midtbyen, langs Boulevarden, om fredagen. De fem grupper med flest point fortsætter til finalen,
som afvikles lørdag eftermiddag fra scenen i byparken, Kildeparken.
Lørdagens konkurrence indledes med, at to grupper, som
har præsteret noget ekstraordinært til årets karneval, hver optræder i
8-10 minutter som vinderne af årets specialpris. Herefter dyster de fem finalegrupper om titlen som årets karneval band - med 20 minutters
sceneoptræden hver.
Bedømmelse
Bedømmelsen foretages af to uafhængige juryer; en paradejury og en showjury.
Hver jury består af 3-4 dommere.
Juryerne bedømmer de deltagende grupper med 0-11 point
ud fra hvert af de tre kriterier. En gruppe kan derfor opnå max. 33 point fra den
enkelte jury. Maxpoint fra de to juryer er dermed 66 point.
Bedømmelseskriterier
Dommerne vurderer gruppernes præstationer ud fra tre
bedømmelseskriterier:
1 Optræden og artistisk helhedsudtryk
- gennemslagskraft over for publikum - når gruppen "ud over"
scenekanten
- det samlede indtryk af dans, bevægelse, koreografi, kostumer og
musik.
2 Kostumer
- Helhedsindtryk af kostumer med vægt på æstetik, idé og
optræden
3 Historie og tema
- Bedømmelse af historie og tema
- Historien kan være en unik idé eller tema, der stammer fra gamle
karnevalstraditioner.
- Der bedømmes ud fra, hvordan historiens tema eller idé fremføres.
Præmier
1. pladsen belønnes med 10.000 kr. og en håndskåret karnevalsmaske,
fremstillet af maskemageren Kirsten Gitz-Johansen.
2. pladsen modtager 7.500
kr. og 3. pladsen får 5.000 kr.
Specialpriser
1. karnevalets specialpris
Karnevalskomiteen uddeler op til to specialpriser på hver 5.000
kr. til den eller de karnevalsgrupper, der på en eller anden måde
har præsteret noget ekstraordinært under årets karneval.
Tidligere år er specialprisen tildelt karnevalsgrupper, der for
eksempel har præsteret en særlig energisk og prangende
paradeoptræden eller har fremvist særligt innovative og kreative
kostumer.
2. Publikums specialpris
Karnevalsgrupperne dyster ikke kun om juryens stemme, men også om at
blive publikums favorit karnevalsgruppe. Publikum vælger deres helt
egen favorit og stemmer dernæst på den via SMS. Vindergruppen
præmieres med 5.000 kr. |